Fransk bonde løgsuppe

Fransk bonde løgsuppe (ca. 2,5 l.)

Super lækker, traditionel fransk bonde løgsuppe, der varmer. Løg og hvidløg indeholder gode fibre, som er super godt brændstof til vores gode tarmbakterier og de styrker vores immunforsvar og leverens afgiftning.

600 g løg

4-6 fed hvidløg

Gammeldagskærnet smør eller kokosolie

2 liter grøntsags bouillon

Tilbehør:

Brød (gerne daggammelt). Jeg har brugt mit eget glutenfri brydebrød. ½ stykke (flækket på langs) på hver portion suppe. Ellers bruger du en skive brød til hver portion.

Picorino ost (hård italiensk fåreost), eller veganer ost. Kan du tåle laktose kan du bruge god fast ost.

Løggene pilles og skæres i skiver. Hvidløgene pilles og hakkes groft og begge dele svitses i fedtstoffet, må ikke branke. Hæld bouillonen på og kog ca. 20 min til løggene er møre. Kom suppen i ildfaste suppeskåle. Brødet gnides med hvidløg og osten rives og kommes oven på brødet. Læg brødet oven i suppen og stil den i oven ved 175 C til osten er smeltet. Spis suppen med brødet i eller tag brødet op af suppen og læg på en tallerken ved siden af.

Velbekomme <3